Da bestyrelsen i Kongerslev Fjernvarmeværk i midten af 1980’erne igangsatte planerne for en modernisering af såvel centralen som dele af ledningsnettet, blev der påbegyndt et udviklings-arbejde der aldrig vil slutte. Teknologiske landvindinger, øgede miljøkrav, nye brændselskilder, flere forbrugere m.v. er blot nogle af de elementer de siddende bestyrelser i den mellemliggende periode løbende har måttet forholde sig til.
Udvikling og fremsyn er derfor nøgleord også for bestyrelsen i Kongerslev Fjernvarmeværk.
Da Kongerslev Fjernvarmeværk i slutningen af 1980’erne stod med et helt nyt decentralt varme-værk baseret på brugen af naturgas og en samproduktion af el og varme, var det resultatet af flere års arbejde, hvis primusmotor var daværende formand Jørn Boye Pedersen. Den fysiske placering blev fastholdt, og der var intet der på daværende tidspunkt synes at kunne forpurre en stille og rolig afskrivnings- og nedslidningsperiode på 15-20 år med efterfølgende fornyelse.
Desværre har de sidste 3-5 år vist, at driften af et fjernvarmeværk til stadighed undergår nye vilkår. Hvis ikke den siddende regering kommer med nye lovtiltag, så har de internationale kriser på forunderlig vis løbende påvirket brændselspriserne i uheldig retning med det resultat, at bestyrelsen hele tiden har måtte foretage korrektioner.
Disse uacceptable vilkår kan der kun bødes på, hvis man som fjernvarmeværk forsøger at optimere den daglige drift samt skaber sig en bred vifte af brændselskilder. Og det her vi står i dag.
Det er summen af en lang række forhold, der gjorde det nødvendigt for bestyrelsen allerede for 3-4 år siden at påbegynde overvejelserne om en udflytning. Disse forhold har ikke ændret sig og er bl.a. følgende:
*øgede miljøkrav til både udledning og støj,
*manglende reservekapacitet på grund af stigende antal forbrugere,
*ønsker om en bred vifte af brændselskilder af hensyn til produktionspris,
*hensyntagen til den fremtidige byudvikling i Kongerslev,
*krav om optimal drift og mindst mulig varmetab i ledningsnet,
*liberalisering af el-produktionen og gasmarkedet.
Det er ud fra netop disse ovennævnte forhold bestyrelsen har arbejdet på at finde den mest hensigtsmæssige placering, der samtidig er så ”usynlig” og mindst generende for byens befolkning som muligt.
Den nuværende lokalplan og projekt – med placering øst for byen (mellem METAX og Solbjerg-gården) – beror altså ikke på tilfældigheder, men på resultatet af mange og lange overvejelser, der sidst af alt har haft det mål, at skulle munde ud i en varmepris, der er tilstrækkelig attraktiv for såvel nuværende beboere som for potentielle tilflyttere.
Over de næste 10-15 år er det bestyrelsens forventning at udflytte det nuværende værk i et stille og roligt tempo i takt med nedslidningen og afskrivningen af det gamle værk på Fælledvej. Det skal efter bestyrelsens opfattelse ske i sammenhæng med de nye muligheder de teknologiske landvindinger åbner op for. På den måde vil bestyrelsen efter bedste evne kunne arbejde for en varmepris, der forbliver acceptabel for værkets forbruger og dermed også for byens borgere.
Kongerslev Fjernvarmeværk leverer i dag varme til ca. 550 forbrugere, hvilket er ca. 80-85 % af samtlige forbrugere i byen. Derfor har fjernvarmeværket stor betydning for Kongerslev by som helhed, og det er også bestyrelsens håb at dens arbejde finder forståelse – ikke blot for forbrugerne, men for byen som helhed.
Vi har inden beslutningen blevet taget om at etablere en ny varmecentral, rettet henvendelse til Aalborg Forsyningsvirksomheder, om muligheden for b.la at få forsyning herfra. Det viste sig, at det rent teknisk ikke ville være en mulighed.
Efter vi er kommet i Aalborg Kommune arbejder vi videre med muligheden for at blive en del af Aalborg Forsyningsvirksomheder, hvis det viser at være til gavn for forbrugerne under Kongerslev Fjernvarme.
Afsluttende bemærkninger.
Fremskridt og forandringer er pr. definition altid udsat for skepsis og modstand. Det er generelt sundt, fordi det fordrer beslutningstagerne til at arbejde seriøst og helhedsorienteret.
Placeringen af et nyt fjernvarmeværk øst for byen har også mødt indsigelser, hvilket den demokratiske beslutningsgang også tager højde for. Vi håber i bestyrelsen, at det bliver saglige bevæggrunde, der kommer til at ligge til grund for den endelige beslutning.
I sandhedens interesse bør det måske oplyses til sidst, at hvis lokalplan og projekt bliver godkendt vil transporten af træpiller til den kommende placering komme til at udgøre ca. 25-30 lastvognstræk – om året. Hvis Energistyrelsen modsætter sig projektet vil der kun blive tale om anvendelse af gas.
Yderligere oplysninger om vort projekt vil altid være tilgængelig ved henvendelse til vor varme-mester Tonny Lucas på tlf. 98-331472, eller bestyrelsens formand Henning Rytter på tlf. 98-331700